Med en andenplads blev Vanneau Wib bedstplacerede René Jonassen-hest fredag aften.
Vanneau Wib fik et afventende løb undervejs og kom i et godt avancement på sidste langside. Nåede andenpladsen i 1.16,7/2000 meter auto til 5.000 kr. I samme løb var Amerian og Jens Simoni diskvalificeret for galop.
René Jonassen startede også Jardi, der var fjerde for Tobias N. Jonassen i 1.17,5/2000 meter snore til 600 kr. Det var ikke kun de egentrænede heste, der tjente penge på årets sidste løbsdag i Dansk Travsport.
Michael Jørgensen-trænede Allstar Simoni var tredje for René Jonassen i 1.18,1/2000 meter auto til 2.500 kr, mens Anette Herløv-trænede Whoppi nåede sjettepladsen for samme kusk i 1.18,2/2000 meter auto til 450 kr.
Det blev til gengæld ikke til penge i de øvrige køreture for “Jonas”. Vibeke Bramlev-trænede Rocky H var uplaceret i 1.16,1/2000 meter auto, mens Per Sørensen-trænede An Ji Bakkely også var uplaceret i 1.17,2/1600 meter auto.
»Jeg synes, at Vanneau Wib gik rigtig godt, mens Jardi også leverede en fin præstation. Han skal dog normalt ikke starte i formløb. Til gengæld skal vi have tjekket op på Amerian«, kommenterede René Jonassen.
Inden løbene var René Jonassen ude i prøve- og rutineløbet med Finn S. Sørensen-trænede Blessi Chap. Den treårige svenskfødte hoppe opnåede godkendelse uden problemer i 1.21,6/2000 meter snore.