To egentrænede heste og tre køreture er ingredienserne, når René Jonassen er start på hjemmebanen på søndag.
René Jonassen har to egentrænede heste til start. Bornholmskejede Vanneau Wib, der kommer med en frisk andenplads i bagagen, mens Tobias N. Jonassen på ny får chancen bag familiens egen, tyskfødte Jardi.
»Vanneau Wib (5. løb – nr. 3) holder fin form. Gik godt i fredags. Har været frisk i løbet af ugen og derfor starter vi igen på søndag. Jeg tror han er blandt de tre«, kommenterer René Jonassen.
»Jardi (8. løb – nr. 3) gik en pæn tid senest uden at være prangende. Mangler lige at bide det sidste i sig. Bliver måske prøvet med et lukket hovedlag og jeg håber det kan give lidt«, siger René Jonassen.
Lunden-træneren skal desuden gæstekøre tre heste. Bjarke Haagensen-trænede Best of Colmine samt de to Per Sørensen-trænede heste An Ji Bakkely og Tchai Bakkely. Endelig skal “Jonas” ud med Børstefod i prøveløbet.
»Best of Colmine (1. løb – nr. 5) har været uheldig to gange. Første gang kørte jeg ud i en konkurrent og anden gang blev vi påkørt. Det er en lidt uheldig hest, der er en oustider«, bedømmer René Jonassen.
»An Ji Bakkely (3. løb – nr. 8) gik intet sidst. Jeg trak hende ud med 500 meter igen og hun stod næsten stille. Vil blive kørt afventende. Er langt bedre end resultaterne viser og er en outsider«, synes René Jonassen.
»Tchai Bakkely (6. løb – nr. 6) kommer tilbage efter lidt hvile. Har gået en masse intervalarbejder, men skal lige i gang igen. En præmietager«, afrunder René Jonassen.