René Jonassen havde en stille eftermiddag på “Falster-kontoret”, hvor det blev til en anden- og tredjeplads i to starter.
Det gik bedst for Royal Mastery. Fra andet par udvendigt leverede den en stærk afslutningen, men nåede ikke forbi vindende Try Osted Antik/René Kjær. Tog andenpladsen i 1.14,9/1640 meter auto til 2.500 kroner.
“Jonas” gæstekørte også Bent Hansen-trænede Najka Djess. Det blev til galop i første sving, men sidenhen kom Najka Djess frem indvendigt. Nåede tredjepladsen og 1.250 kroner i 1.18,4/2160 meter snore.