Én tredjeplads, tre fjerdepladser, én femteplads blev facitet for René Jonassen ved onsdagens løb i Lunden.
Start nummer fem i René Jonassens regi, resulterede endnu engang i en præmie for fireårige Bridgespil Dk. Hoppen nåede frem til tredjepladsen i rekordtiden 1.15,0/1600 meter auto. Der var 2.500 kroner i tredjepræmie til Bridgespil Dk.
“Jonas” kunne også bogføre en fjerdeplads til Comet Elkær i 1.16,6/2000 meter auto til 1.850 kroner. Ligeledes fjerdepladser til Stella Regndal i 1.15,8/1600 meter auto til 1.500 kroner og Willie Blue i 1.13,8/2000 meter auto til 3.750 kroner.
Der var også præmie til Bailey Bakkely, der endte på femtepladsen i 1.18,2/2020 meter snore til 750 kroner. Til gengæld ingen præmie til den bornholmskejede seksåring Vanneau Wib, der endte uplaceret i 1.14,2/1600 meter auto.