En tredjeplads på Bornholm

René Jonassen (Foto: Martin Timm Holmstav)

Fire starter på Bornholm i fredags resulterede i en tredje- og femteplads, som bedst for René Jonassen.

Det blev svenskfødte Kalle Sånna, der hentede Lunden-trænerens bedste placering. Med en tredjeplads i 1.23,8/2440 meter auto efter galop. Der var 1.000 kroner i tredjepræmie – og der var flere præmiekroner til “Jonas”.

Picasso Jetset var femte i en indledende afdeling af Erling Rügge Memorial 1.20,0/1860 meter auto til 500 kroner, mens der ikke var præmier til Bellwood i 1.26,1/1840 meter auto efter galop og Lille Du i 1.24,5/2440 meter auto.