Aston Martin tredje i Lunden

Aston Martin i vindercirklen efter sin første sejr i 2017 (Foto: Kim Gudmand)

René Jonassen noterede sig for en tredjeplads til Aston Martin i Lunden i går, hvor femåringen rekordforbedrede.

Tobias N. Jonassen sad bag René Jonassen-trænede Aston Martin, der ikke kunne gøre noget over for vindende Vores Wozniacki. Hentede en fin tredjeplads i rekordtiden 1.14,0/2000 meter auto. Der var 1.900 kroner i tredjepræmie.

René Jonassen fik selv en præmie med hjem. Med gæstekøreturen bag Max Pedersen-trænede Willie Blue, der tidligt overtog føringen fra Vivaldi U R. Et hårdt tempo kostede, og parret var femte i 1.16,3/2000 meter snore til 750 kroner.

Fireårige Bastian Olympic fik til gengæld ingen ting med hjem til stalden. Efter galopindslag var derbykandidaten uden for præmierækken i 1.19,5/1600 meter auto. The Liquidator-sønnen er dermed fortsat maiden efter 19 starter.