»Fifity-fifty om jeg kører«

René Jonassen starter tre egentrænede heste i Lunden søndag eftermiddag. To af disse i derbyprøverne.

Jörgen Sjunnesson får chancen bag René Jonassen-trænede Bridgespil Dk, mens træneren selv er programtilmeldt med Aston Martin og Bastian Olympic. Det vides dog ikke om træneren er tilbage i sulkyen efter sit uheld med en unghest forleden.

»Det er fifty-fifty om jeg kører«, indleder René Jonassen og fortsætter: »Aston Martin (5. løb – nr. 6) går fine løb hver eneste gang og får penge med hjem. Starter med sko, som sædvanligt. En mindre præmiechance«, synes René Jonassen.

»Bridgespil Dk (9. løb – nr. 2) gør hvad hun kan. Har et fint spor til et godt løb. Vi håber på det bedste. Går med sko, som sædvanligt. Ejerne ville gerne have Jörgen Sjunnesson til at køre. Det er fint for mig og han har kørt for dem før«, udtaler René Jonassen.

»Bastian Olympic (10. løb – nr. 7) gik et fint løb senest. Starter atter med sko. Vi håber den går et godt løb og så må vi se hvor langt det række«, kommenterer René Jonassen, der først tager stillingen til sin løbsdeltagelse søndag formiddag.