I aften snurrer hjulene på Nykøbing F. Travbane, hvor René Jonassen skal i sulkyen tre gange ved stævnet på Sydhavsøerne.
René Jonassen medbringer selv egentrænede Champ Olympic, der senest endte uden for præmierækken i Lunden.
»Champ Olympic (3. løb – nr. 8) har fået en svær udgangsposition. Har trænet fint. Blandt de tre«, synes René Jonassen.
“Jonas” skal desuden gæstekøre to heste. Kristina Jensen-trænede Cuda Star samt Martin Kjølsen-trænede Væsterbo Peak.
»Cuda Star (2. løb – nr. 8) vandt let senest. Et kedelig startspor. Fin lille hoppe. Med helt på stregen«, håber René Jonassen.
»Væsterbo Peak (6. løb – nr. 6) gik fint senest jeg kørte den. På vej frem. Blandt de tre med det rette løb«, mener René Jonassen.
I prøveløbet står René Jonassen fejlagtigt opført som træner af Big Star. Hesten trænes af sin medejer Kristina Jensen.