Torsdag snurrer hjulene på Nykøbing F. Travbane, hvor René Jonassen har tre køreture, heraf med egentrænede The Great Elkær.
»Bernetta (4. løb – nr. 3) har jeg ikke set siden sidste start, da den trænes hjemme hos ejeren. Jeg kører afventende med den og så må vi se hvad der er til slut«, fortæller René Jonassen.
»Banderas (5. løb – nr. 3) går fint hver gang. Møder gode heste her. En pladschance«, forventer René Jonassen.
»The Great Elkær (6. løb – nr. 8) var overmatchet senest. Løb hvad den kunne uden at få noget ud af det. 20 meter kan være svært på 1600 meter. Pladschance«, synes René Jonassen.