Førstkommende torsdag snurrer hjulene på NFT, hvor René Jonassen har en enkelt hest med i transporteren.
René Jonassen medbringer selv Cayenne Star, mens Lunden-træneren skal gæstekøre Ole Berg Thomsen-trænede Bernatta samt Tristar fra Kristina Jensens træningskvarter. Det kan blive den helt store aften for “Jonas”.
»Cayenne Star (2. løb – nr. 3) gik sådan set et fint prøveløb med en kæmpe startfejl. Jeg var godt tilfreds efterfølgende. I fejlfri udgave ender hun meget langt fremme«, tror René Jonassen om hesten, der ikke er tippet i programmet.
»Bernetta (3. løb – nr. 6) hoppede senest i føring. Den begyndte at lægge hårdt på og fik det ikke til at stemme. I dette felt skal hun ende langt fremme, ellers bliver jeg skuffet«, erkender René Jonassen om den fireårige hoppe.
»Tristar (4. løb – nr. 3) har jeg kørt et par arbejder med. Det virker som en hest i god form. Det bliver spændende at køre den i løb. En farlig outsider«, afrunder René Jonassen, der er tippet som anden med sine to gæstekøreture.