René Jonassen havde syv heste til start ved lørdagsløbene i Lunden, hvor Lunden-træneren kunne vende hjem med syv præmier.
Bedst gik det for Lunden-anpartshesten Cutty Sark, der efter føring det meste af vejen holdt til en flot andenplads for René Jonassen i 1.18,6/2000 meter auto. Der var 3.750 kroner i andenpræmie til Team Lunden.
Lunden-træneren kunne desuden notere flere tredjepladser. Til Amerian i 1.18,2/2500 meter auto til 1.900 kroner; The Great Elkær i 1.16,2/2000 meter auto til 3.150 kroner samt Aramis i 1.18,7/2020 meter snore til 1.900 kroner.
Der var desuden præmier til Silent Night, som femte i 1.15,7/2000 meter auto til 750 kroner; Vanneau Wib, som femte i 1.17,7/2000 meter auto efter galop. Der var 750 kroner i femtepræmie til sidstnævnte.
Nevøen Tobias N. Jonassen havde fået chancen bag Ullala Ami Salløv, der ankom til stalden forleden. Ekvipagen endte på fjerdepladsen i 1.16,3/2000 meter auto. Fjerdepræmiens værdi: 1.100 kroner.