Præmiegivende søndag

Med tre præmier i tre køreture havde René Jonassen en fin dag i Lunden forleden, hvor to af staldens heste ikke fik præmier.

Det gik bedst med The Great Elkær, der leverede en flot præstation, som anden for sin træner René Jonassen i 1.15,6/2000 meter auto. Der var 20.000 kroner i andenpræmie til den tidligere V75-vinder, der er kommet flot tilbage efter sin skade.

“Jonas” fik også præmier med Amerian i 1.17,4/2000 meter auto til 6.000 kroner, mens Kristina Jensen-trænede Cuda Star kunne bogføre en femteplads i 1.18,9/2020 meter snore. Der var 2.000 kroner i femtepræmie til sidstnævnte.

Derimod blev det ikke til valuta for Beauty Ami Salløv med gæstekusken Kasper K. Andersen, der blev diskvalificeret for galop, mens Royal Mastery var indblandet i en sammenkørsel med Bjarke Haagensen i vognen.