Førstkommende tirsdag snurrer hjulene på den svenske derbybane Jägersro, hvor René Jonassen er på plads med The Great Elkær.
V75-vinderen får træneren selv i sulkyen over sprinterdistancen. The Great Elkær har haft en fin sæson med tre sejre i 13 starter, og senest var hesten en overraskende nummer to på hjemmebanen i Lunden. Kun slået af Defy Anything/Flemming Jensen.
»The Great Elkær (4. løb – nr. 6) har gået sindsyg godt på det seneste. 1600 meter er nok ikke hans favoritdistance, men han holder fin form og skal nok få en præmie med hjem«, håber René Jonassen. Hestens ejer af familiens Lone Pedersen og Julie Jonassen.