Réne Jonassen tager hul på 2018-sæsonen, når “Jonas” søndag gæster Odense med trioen Comet Elkær, Royal Mastery og Amerian.
»Comet Elkær (3. løb – nr. 4) var positiv i sin første start efter kastration. Virkede fin i sit seneste arbejde. Det bliver samme forspænding som senest, med sko. Jeg synes hesten skal have en god top 3-chance«, bedømmer René Jonassen.
»Royal Mastery (4. løb – nr. 3) blev det forkert for senest for ham. Den kom til at sidde sidst, hvor de ikke kørte noget. Hesten gik fint og sluttede pænt af. Vi starter formentlig uden forsko. Jeg vil køre offensivt fra start, for at ramme en god ryg. Tager en præmie med hjem«, håber René Jonassen.
»Amerian (7. løb – nr. 6) gik fantastisk senest og sluttede godt af, da den endelig kom ud. Virker utrolig fin og jeg regner med en god chance. Kommer som han plejer uden forsko og er fortsat til salg«, oplyser René Jonassen.
Lunden-træneren har desuden sagt farvel til Dolly Park, der er gået hjem til ejeren.