Med to personlige sejre havde René Jonassen en god søndag i Lunden, med sejrene til Cody S og C My Photo.
Cody S overtog spidsen med 600 meter til mål, og holdt resten af vejen til debutsejr i 1.17,6/2000 meter auto. Der var 8.500 kroner i førstepræmie.
Tredje gang var lykkens gang for C My Photo. Spurtede frem til sejr i 1.17,6/2000 meter auto. Der var ligeledes en førstepræmie på 8.500 kroner.
René Jonassen var desuden anden med Vanneau Wib i 1.17,4/2500 meter auto til 4.250 kroner, og der var mere valuta i samme løb.
Trænerens tidligere læremester Arvid Olsen kørte Ullala Ami Salløv, der hentede en fin fjeredeplads i samme tid, som andenhesten til 1.250 kroner.
Til gengæld fik René Jonassen ingen præmie med staldens alderspræsident Royal Mastery. Det endte i galop og dermed diskvalifikation for parret.
“Jonas” gæstekørte Allstar Simoni til fjerdeplads i 1.19,8/2000 meter snore til 1.250 kroner og Væsterbo Peak, som uplaceret i 1.18,5/2000 meter snore.
I prøveløb sad René Jonassen bag Hans Henning Kristoffersen-trænede Anakin T Dream, der blev godkendt i 1.22,6/2000 meter snore uden problemer.