Spændende søndag for “Jonas”

Førstkommende søndag er René Jonassen til start med fire heste i Lunden. Heriblandt Team Lunden-anpartshesten Cutty Sark.

»Dream Lady Dream (1. løb – nr. 6) rendte med håndbremsen trukket i sidste start. Vil få et lukket hovedlag på denne gang og håber hun er lidt mere engageret. Hvis det falder positivt ud, er hun blandt de tre«, tror René Jonassen.

»Digestive (2. løb – nr. 3) er med for at komme ud og lære lidt. Kommer til at gå som hun plejer. Hvis hun får en mindre præmie, er jeg tilfreds«, erkender René Jonassen.

»Cutty Sark (5. løb – nr. 11) har fået et lidt kedeligt spor, men har fået gået godt fra spor 11. Med hårdt tempo undervejs kommer han med en god speed til slut. En outsider fra denne udgangsposition«, synes René Jonassen.

»Cody S (8. løb – nr. 5) har været slettet på grund af forkølelse, men er frisk og fin igen. Møder gode heste, men skal nok være med fremme«, bedømmer René Jonassen.