Team Lunden-anpartshesten Cutty Sark er fredag eftermiddag til start i Lunden med Tobias N. Jonassen, men stalden starter også Cody S.
René Jonassen kører selv Cody S, mens nevøen Tobias N. Jonassen får chancen med Cutty Sark, der galoperede ud på sidste omgang i dens seneste start i Lunden.
»Cutty Sark (4. løb – nr. 2) giver mig grå hår i hovedet. Tabte et bagben senest. Virker utrolig fin og frisk. Hvis han er fejlfri for Tobias (N. Jonassen – red.), så tror jeg den er med til at gøre op om sejren«, erkender René Jonassen.
»Cody S (8. løb – nr. 6) er der intet negativt at sige om. Har passet sin træning. Voltestart er ikke hans bedste startmoment, men det skal nok gå, når han er yderst på volten. En god vinderchance«, vurderer René Jonassen.