Fynsk fredag for Jonassen

Efter løbene på Nykøbing Falster Travbane, fortsætter René Jonassen løbskørslen ved fredagstævnet på Fyens Væddeløbsbane.

“Jonas” medbringer Beauty Ami Salløv og Diadem til “Fynsk Fredag” i H. C. Andersen-byen Odense, og Lunden-træneren tror mest på sidstnævnte.

»Beauty Ami Salløv (2. løb – nr. 5) går godt hver gang. Står ikke perfekt til i løbet, men hesten kan ikke læse propostioner. Har god form, men jeg ved ikke hvor langt det rækker i præmierækken. Hun får i hvert fald penge med hjem«, håber René Jonassen.

»Diadem (4. løb – nr. 5) har gjort det godt i sine seneste starter. Sidst kostede en sammenkørsel i sidste sving sejren. God form. Vil gå et godt løb og skal være blandt de tre«, tror René Jonassen.