Cody S i svensk V75-start

Lørdag eftermiddag hæves overliggeren for Cody S, når den stiller til start ved det svenske V75-stævne på Jægersro-banen i Malmø. René Jonassen kører hesten på den svenske derbybane.

Efter andenpladsen senest i Liga-finalerne i Odense, var det meningen, at Cody S skulle have startet i V75. På grund af en fejl kom hesten ikke med i løbet, hvorfor kredsen fik en fjerdepræmie.

I overmorgen er hesten dog at finde i det svenske V75-stævne. På Jægersro, hvor træneren René Jonassen kører solo med den svenske femåring. Parret har fået spor syv over 1640 meter auto.

»7 Cody S (9. løb) har været uheldig med lodtrækningen. Den har trænet fint op til løbet. Selvom det er fem uger siden, at den sidst har startet, har den god form«, fornemmer René Jonassen.

»Jeg kører til fra start for at se hvor vi havner, da han ikke er så starthurtig. De render ikke fra ham. Hvis han er i plads, er vil tilfredse til at starte med«, vurderer Lunden-træneren på forhånd.