Som eneste Lunden-træner er René Jonassen på plads, når hjulene snurrer på Nykøbing Falster Travbane torsdag aften, hvor træneren starter to heste.
René Jonassen, der netop har taget afsked med salgshesten Digestive, starter duoen Champ Olympic og Eureka Downs, og Lunden-træneren tror på gode chance med begge heste.
»1 Champ Olympic (3. løb) har været fin i sine sidste mange starter. Den møder lettere konkurrence her. Kommer til at gå uden forske, og det har hun ikke gjort i et par starter. Jeg tror på en god vinderchance«, fortæller René Jonassen.
»6 Eureka Downs (5. løb) gik et stærkt løb i debuten, hvor den fik tryk af et par omgange, men vandt alligevel. Det er noget andet med 20 meter. Kommer til at gå ligesom i debuten. Hun ender langt fremme i fejlfri udgave«, vurderer René Jonassen.