Førsteplads på Falster

René Jonassen tog ikke turen forgæves til torsdagsstævnet på Nykøbing Falster, hvorfra Lunden-træneren kunne medbringe en enkelt sejr. Dog ikke med en egentrænet hest.

Med Troels Jørgensen-trænede Belissa Gry (Classic Grand Cru), der måtte trave udvendigt for førende Marvin Gaye undervejs. Kort før mål fik Belissa Gry grebet i 1.17,4/2140 meter auto til 6.000 kroner.

»Jeg fik tilbud køreturen i søndags, hvor Søren (Johansson – red.) måtte melde forfald. 50 meter fra mål troede jeg på sejren var i hus«, forklarede René Jonassen i telefonen, på vej hjem fra Falster.

Præmier til de øvrige

“Jonas” havde tre egentrænede heste til start på Falster. Bedst gik det for Diego Star, der trods galop indledningsvis, var tredje i 1.19,7/2140 meter auto. Der var 1.500 kroner i tredjepræmie til Diego Star.

»Udover startgaloppen blev hesten også generet af en konkurrent i sidste sving. Jeg tror faktisk, at hesten kunne have vundet løbet«, fornemmer René Jonassen med løbet på behørig afstand.

Det blev desuden til fjerdeplads til Vanneau Wib i 1.18,1/2680 meter snore til 750 kroner, mens Armani V P fik samme placering i 1.16,3/1660 meter snore. Fjerdepræmien beløb sig til 900 kroner.

»Jeg var godt tilfreds med Armani V P«, afrundende René Jonassen.