Grundet påsken er der allerede meldt til løbene på Nykøbing Falster næste torsdag, hvor René Jonassen er på plads med to heste. Duoen Dream Lady Dream og Vanneau Wib.
“Jonas”, der atter har fået toårige Finni Chap på træningslisten, hopper selv i sulkyen bag Dream Lady Dream og Vanneau Wib. Især førstnævnte har Lunden-træneren en del forhåbninger til.
»4 Dream Lady Dream (2. løb) kommer tilbage efter vinterpause. Har trænet pænt. Er en god hest, men skal først vise det i løb. Jeg ændrer måske lidt på bidet, men ellers kommer hun i åbent hovedlag som sidste år. Jeg forventer meget af hende i år, men hun skal først bevise det«, forklarer René Jonassen.
»8 Vanneau Wib (4. løb) fik jeg ikke kørt for godt med senest, hvor jeg kørte hårdt med hende. Har virket frisk efterfølgende. Kommer til at gå i samme udstyr, som han plejer. Et kedeligt spor og skal være en pladschance«, udtaler René Jonassen.