“Jonas” tror på god ønsdag i Lunden

Efter tredjepladsen til Dream Lady Dream fredag eftermiddag på Fyens Væddeløbsbane, er “Jonas” til start med tre heste på hjemmebanen i Lunden søndag.

René Jonassen starter tre egentrænede heste. Trioen Calista, Diego Star og Armani V P. Lunden-træneren er på forhånd optimistisk omkring chancerne, og udtaler sig således om de tre heste:

»2 Calista (2. løb) gik OK sidst på Fyn uden det var 100 procent. Prøver den med en murphyblænder til forskel fra sidst og falder ændringen heldigt ud, synes jeg Calista skal have chance for at være helt fremme«, siger René Jonassen.

»1 Diego Star (3. løb) gik godt sidst på Falster efter galop. Prøver med åbent hovedlag i opvarmningen til forskel for sidst, og udfaldet af opvarmningen afgør om det også bliver sådan i løbet. Vinderchance i et glat løb«, siger René Jonassen.

»7 Armani V P (7. løb) har gået to gode løb efter pause. Går forhåbentlig yderligere frem på søndag, og synes han skal kunne få penge med hjem. Ingen ændring på udstyret«, kommenterer René Jonassen.