Ingen ændringer i udstyret

Efter en mindre løbspause er René Jonassen atter tilbage i sulkyen. Førstkommende fredag, hvor Lunden-træneren starter tre heste på hjemmebanen i Lunden.

“Jonas” seler trioen Alfas Ippon, Champ Olympic samt Ellerslie Downs ud fra stalden, der har taget afsked med Finni Chap, Diego Star, Armani V P og Vanneau Wib i løbet af de seneste uger.

»1 Alfas Ippon (3. løb) gik fint nok senest, hvor han fik en ærgerlig fejl på. Gik OK bagefter. Jeg tror den kan have fordel af 2500 meter. Skal først og fremmest køres fejlfrit og så må vi se hvor langt det rækker. Kommer til at gå i samme udstyr, som senest«, udtaler René Jonassen.

»2 Champ Olympic (4. løb) fik jeg kørt lidt forkert med senest, da hun kom til at sidde fast. Møder gode heste og skal være tilfreds med præmie. Kommer til at gå ligesom senest, med norsk hovedlag«, fortæller René Jonassen.

»2 Ellerslie Downs (8. løb) har skuffet mig de to gange, som hun har startet. Render med håndbremsen trykket. I bund og grund en fin hest. Jeg må køre afventede med hende, og det skal være en outsider. Kommer til at gå i samme udstyr, som de seneste to gange«, kommenterer René Jonassen.