Fredag eftermiddag snurrer hjulene atter på René Jonassens hjemmebane i Lunden. “Jonas” har to heste med i transporteren. Duoen Dream Lady Dream og Champ Olympic.
René Jonassen sidder selv bag Dream Lady Dream, mens Champ Olympic seles ud i Summer Meeting Talents, hvor hesten køres af Victor Ecce. Lunden-træneren tror dog mest på førstnævnte.
»7 Dream Lady Dream (3. løb) har været positiv i sine starter i år. Har trænet fint. Kommer til at gå et godt løb. Kommer med norsk hovedlag for første gang og skal være blandt de tre. Den bedste chance af vores to på dagen«, synes René Jonassen.
»2 Champ Olympic (8. løb) viser ikke noget form på nuværende tidspunkt. De manglede heste i løbet, så vi hjalp til at med at få løbet op at stå. Skal gå et bedre løb for at vise noget. Har et fint spor så Victor (Ecce – red.) kan komme til inderbanen«, siger René Jonassen.