Cimba Brogård klar til debuten

René Jonassen (Foto: Martin Timm Holmstav)

Søndag snurrer hjulene i Lunden. “Jonas” har tre heste med i transporteren. Trioen Cimba Brogård, Bridgespil Dk og Jardi.

Der er tale om debut for bornholmskejede Cimba Brogård, som René Jonassen selv kører, ligesom det er tilfældet med Bridgespil Dk. Til gengæld overlades Jardi til René Jonassens gode ven, Bjarke Haagensen.

»Cimba Brogård (1. løb – nr. 1) var fin i sit prøveløb. Har trænet efter startvognen på Skovbo og virket fint. I fejlfri udgave er det en pladschance«, bedømmer René Jonassen.

»Bridgespil Dk (3. løb – nr. 5) skuffede lidt senest og hun mangler at tænde lidt til. En præmiekandidat og skal vi noget mere i løb«, kommenterer René Jonassen.

»Jardi (8. løb – nr. 1) må vi se hvor lang tid han kan føre og hvor langt det kan række. Skal vel være en pladschance«, synes René Jonassen, der selv har yderligere to køreture.

René Jonassen sidder således bag Jørgen Plambech-trænede Silent Night og Vibeke Bramlev-trænede Rocky H.

»Silent Night (5. løb – nr. 3) var under standard senest og stod med halsinfektion. Er blevet behandlet for dette. Vi håber på en præmie«, udtaler René Jonassen.

»Rocky H (6. løb – nr. 4) kommer tilbage efter et par pauser og skal være tilfreds med en præmie«, afrunder René Jonassen, der er nummer tre i kuskeligaen i Lunden.